Holdopstillinger: Unge Brink afløser Jesper Jørgesen
Foto: Nicolai Tobias/Polfoto
Superliga

Holdopstillinger: Unge Brink afløser Jesper Jørgesen

Jesper Jørgensen er ikke blevet klar for Esbjerg, og dermed får unge Mark Brink endnu en start for vestjyderne, når de mandag aften tager imod OB.

Mandagens Superliga-kamp består i denne runde af et opgør mellem Esbjerg og OB. De to blå-hvid-stribede mandskaber har behov for sejre, men specielt gæsterne skal have tre points på kontoen, hvis de skal fastholde drømmen om europæisk fodbold til næste sæson. 

Ingen af de to hold har for alvor tag på det andet. De vinder mod hinanden lidt på skift, og det afspejler sig også i sæsonens tidligere opgør mellem de to, hvor Esbjerg på hjemmebane vandt det første, mens OB på deres hjemmebane vandt det andet. 

Tredje opgør er altså på vestjydernes hjemmebane, og så skal det jo vise sig, hvem der trækker sig sejrrigt ud af det opgør. Holdene stiller op som følger: 

Esbjerg: Højbjerg, Hagelskjær, Brinch, Stenderup, Lauridsen, Nielsen, Lekven, Brink, Paulsen, Mensah, Schwartz
OB: Grytebust, Lund, Jonasson, Nielsen, Skulason, Greve, Makrini, Izunna, Falk, Jacobsen, Festersen