Brøndby hentede søndag aften en sejr på 2-1 over Hobro på udebane, hvor man skulle helt hen til sidste minut af den ordinære spilletid før polske Kamil Wilczek kunne sende bolden i mål efter et oplæg fra Kasper Fisker.
Forinden skulle Brøndby dog igennem en del modstand, hvor en række brændte chancer gjorde det svært for dem at holde modet oppe. I første halvleg var de tæt på at smide det hele væk, da først Pål Kirkevold havde scoret på straffespark, hvorefter Hobro kunne have bragt sig foran med 2-0. Dog "reddede" Quincy Antipas bolden på stregen.
I anden halvleg fik Benedikt Röcker Brøndby tilbage i kampen efter et hjørnespark, og så var det altså Wilczek, der kunne sikre sejren for Brøndby til allersidst.
Du kan se alle de vigtigste højdepunkter fra kampen nedenfor.