Høgli: Intet problem med mange nye
Foto: Linda Johansen/Polfoto
Superliga

Høgli: Intet problem med mange nye

FC København har budt velkommen til flere profiler denne sommer, men de bliver ikke svære at spille ind, vurderer Tom Høgli.

FC København havde en fornuftig sæson senest med et glimrende pointsnit. Alligevel var mandskabet fra hovedstaden sæsonen igennem et skridt efter FC Midtjylland, og den helt store oprustning af truppen er derfor i gang denne sommer. 

Her har vicemestrene sikret navne som Kasper Kusk, Benjamin Verbic og Jakob Ankersen, der alle skal lede mod guld i den kommende sæson. Først venter dog en træningslejr i Østrig, som Alka Superliga-klubben drager til fredag: 

- Det er fint at være i gang. Nu har vi jo en rigtig lang vinterpause, så det passer faktisk godt, at vi ikke har så lang sommerferie. Så tager det heller ikke så lang tid at komme tilbage til den rigtig gode form, siger Tom Høgli, der væver lidt i sit svar på, hvordan han ser frem mod træningslejren i Østrig, hvor de har lovet temperaturer på den varme side af de 30 grader, siger Tom Høgli til klubbens hjemmeside. 
 
Forsvarsspilleren glæder sig samtidig til at se de nye spillere i aktion: 
 
- Som jeg har sagt tidligere, så er miljøet i FCK så godt, at nye spillere blive hurtigt integreret, så det bliver der ingen problemer med. Vi skal primært tænke på at få dem til at lære vores spil at kende, og det skal de nok komme til, udtaler Tom Høgli. 
 
FC København indleder den nye sæson på hjemmebane, når Randers FC gæster Telia Parken den 19. juli.