Hobro IK - FC Nordsjælland 1-0 (1-0)
1-0 Anders Egholm 2´
Kampens bedste
Hobro IK:
Jacob Tjørnelund spillede en fantastisk kamp i Hobro-forsvaret. Leverede flere store aktioner offensivt, og lukkede flere farlige indlæg ned fra FCN-offensiven. Var en afgørende faktor for, at gæsterne ikke skabte afgørende chancer i Hobro lørdag aften.
FC Nordsjælland:
Nicklas Mouritsen er bare 19 år, men spillede som en Superliga-profil med stor erfaring lørdag. Stod godt i defensiven, og var sikker kampen igennem. Blev udfordret en smule mere i anden halvleg, hvor Hobro fik gang i Quincy Antipas. Dog en stor aktion af Nicklas Mouritsen, der i sommeren 2014 blev rykket op på Alka Superliga-holdet.
Kampens værste:
Gudjón Baldvinsson spillede en rigtig skidt kamp i FCN-offensiven. var usynlig i store dele af kampen, og kom ikke for alvor frem til chancer. I en FCN-offensiv, der virkede ufarlig formåede Gudjón Baldvinsson ikke at imponere.
Kampens detalje:
FCN har med garanti haft fokus på Hobro-dødbolde, men det var præcis dette våben, der ramte holdet efter bare to minutter. Anders Egholm steg til vejrs, og headede værterne ni points over nedrykningsstregen.