En af weekendens mest interessante Superliga-kampe er opgøret mellem OB og Hobro i Odense på søndag. Ni point skiller de to hold, men OB kan med en sejr trække Hobro ned i bundsølet. Omvendt kan oprykkerne lægge afstand til bunden, så der er meget på spil.
I Hobro har man noteret sig OB’s aktuelle forfatning, og angriberen Mads Hvilsom mener, at der er gode muligheder for at tage en sejr på søndag i Odense.
– Det er et godt tidspunkt at møde OB på. Vi har fået fin start på sæsonen, når man ser på de første 12 kampe, mens OB har fået en dårligere start. De har bedre spillere end os, og de har alle muligheder for at klare sig bedre end os, men det har de ikke gjort, siger Mads Hvilsom til tipsbladet.dk.
Han scorede to mål, da Hobro vandt 2-1 over OB i 1. spillerunde af Superligaen tidligere på sæsonen, og han håber, at oprykkerne kan gentage bedriften.
– Vi har gode minder fra Odense, for vi vandt sidst, og jeg tror ikke, at OB har det sjovt for tiden. Vores sejr var med til at starte deres nedtur i 1. runde, og vi har en god mulighed for at gøre det igen. OB er et såret dyr lige nu, og vi skal slå det dyr ihjel. De er i en svær periode, og det skal vi gøre værre, siger Mads Hvilsom.
Angriberen medgiver, at kampen har stor betydning for Hobros sæson.
– Det er en seks-points-kamp, som er sindssygt vigtig. Det kommer nok til at sige noget om, hvad vej pilen peger for os i denne sæson. Vi kommer til at få en fornemmelse af, om vi skal kigge opad eller nedad i resten af efteråret. Det vil være fantastisk for os at vinde den kamp, for det vil betyde meget. Hvis vi taber, melder vi os ind i bundkampen, så vi skal forsøge at lægge afstand til OB. Det er en vigtig kamp, siger Mads Hvilsom.
Hobro er uden sejr i de seneste seks kampe, men Hvilsom bedyrer, at humøret stadig er i top i Hobro.
– Vi har stadig selvtillid, for vi har kun tabt to kampe. Det var ikke forventet, at vi skulle vinde mod FC København og FC Midtjylland. Vi har spillet uafgjort mod gode hold som AaB og Esbjerg, så vi har en god selvtillid. Vi vandt sidst i Odense, og det giver gode minder. Så vi tager derned med gode muligheder for at tage tre point, siger han.
Kampen mellem OB og Hobro spilles søndag klokken 14.00 i Odense.
LIVE
VM-LIVE: Kæmpe skuffelse – de er ude!
TRANSFER
FC Midtjylland sælger midtbanespiller
EKSKLUSIVT
Forlænger med Brøndby trods interesse fra Salzburg
MEDIE
Overvejer stor ændring for Patrick Dorgu
EKSKLUSIVT
Afsløring: Stort Superliga-salg – lægetjek søndag
NYHEDER
Superliga-transfer? Prisen stiger med 50 millioner
TOPNYHED
Tordner mod VM-træner
NYHEDER
Stor dansk transfer på vej – udeblev fra træning
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
NYHEDER
Dame N’Doye scorer nyt job
NYHEDER
Brøndby bekræfter: Arbejder på transfer
Superliga-skifte? I dialog med Kasper Dolberg
TOPNYHED
‘Det største tilbageslag i min karriere’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TRANSFER
Interessant melding om VM-profil
MEDIE
Superliga-klub i dialog om FCK-spiller
EKSKLUSIVT
Superliga-boss med spændende transfermelding
OPTAKT
Holland – Sverige
MEDIE
Vil smadre transferrekord
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
MEDIE
FCK sælger Jordan Larsson – her er prisen
OPTAKT
Tyskland – Elfenbenskysten
Bekræfter: Nye regler kommer i Superligaen
TOPNYHED
Bo Henriksen om stjerne: ‘Han er pisseirriterende’
TOPNYHED
Vigtigt nyt for ‘AC’
NYHEDER
Poulsen er Årets Træner – her er top 3
TRANSFER
Teaser for transfer: ‘Vi har en god dialog’
AVIS
Udeblev fra træning – Superliga-transfer på vej
NYHEDER
Flere Superliga-kamp rykkes
EKSKLUSIVT
På jagt: ‘Har haft de første samtaler’
STORT INTERVIEW
Åbner op om Brøndby-exit: Gav ikke nok tillid
Thomas Frank med interessant Danmark-melding
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
NYHEDER
Afviste muligt cheftrænerjob i Superligaen
MEDIE
