Hebo før Parken: Det er stadigvæk FCK
Foto: Getty Images/Lars Ronbog
Superliga

Hebo før Parken: Det er stadigvæk FCK

Mathias Hebo forudser en svær kamp for Lyngby BK i Parken mod FC København, selvom de vandt sæsonens første møde.

Da Thomas Nørgaard overtog roret i Lyngby BK for knap to måneder siden, var det på bagkant af en dårlig periode, men det blev vendt i den første kamp med den nye cheftræner, hvor mestrene FC København blev udspillet med 3-1.

Nu står de to hold over for hinanden igen på søndag, og selvom FC København ikke har vist lige så gode takter som sidste år, tror Mathias Hebo stadig på, at det bliver en hård dyst i Parken.

- Det kan godt være, at de har haft lidt svært ved at leve op til forventningerne i år, men det er altså stadigvæk FCK i Parken. Det er et stærkt hold og en kæmpe klub, så vi skal være på mere end 100 procent, hvis vi skal have et resultat, men det tror jeg så også på, vi kan være, siger Mathias Hebo til Lyngby BK’s hjemmeside.

Hebo har en klar opskrift på, hvordan det skal lykkes for den storkøbenhavnske klub at tage point med hjem nordpå.

- Det er lidt en kliché, men vi skal spille vores eget spil, og får vi succes med det, så tror jeg også på et resultat. Det handler ikke så meget om de andre. Det handler om, hvordan vi kan præstere bedst muligt. Det vil altid være vores chance, forklarer Hebo.

Mathias Hebo kom selv på måltavlen i sidste kamp mod FC København.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.