Hattrick-helt Pourie savede Esbjerg midtover
Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Superliga

Hattrick-helt Pourie savede Esbjerg midtover

Marvin Pourie havde en af sine bedre dage, da han nedlagde Esbjerg på helt egen hånd.

På papiret var der ikke stor forskel på Esbjerg og SønderjyskE. Kun et point adskilte de to hold, men det var torsdag aften slet ikke til at se på banen. 

Der var nemlig en tysk målmager i storform, nemlig den hurtige lejesvend fra FC København, Marvin Pourie. 

Efter 29 minutter var han på spil første gang, da han gennem et noget kontroversielt Silas Songani-indlæg helflugtede en flot bold direkte i nettet. Dommer Dennis Mogensen blev dog mødt af store protester, da esbjergenserne mente at Songanis indlæg havde været ude over baglinjen, hvilket det også nemt kunne se ud til. 

Og lige som Esbjerg forberedte sig på at gå til halvleg kun nede med en, så slog han til igen, da Daniel Jensen med en sukkerbold sendte ham i dybden, hvor han på elegant vis afdriblede målmand Martin Dubravka, og knastørt sparkede den ind til 2-0. 

Esbjerg var i store problemer, og måtte have længes efter at høre dommerens fløjte. Fakta var dog, at det på ingen måder blev bedre i anden halvleg. 

Allerede fem minutter inde i anden halvleg var Bjørn Paulsen nemlig yderst tæt på at bringe SønderjyskE endnu længere i front, med en kanon af et dykkende langskud, som fik Martin Dubravka ud i en suveræn redning. Denne gang slap Esbjerg dog. 

Det gjorde de ikke syv minutter senere, hvor Marvin Pourie igen dukkede op. Et forhastet opspil endte i fødderne på SønderjyskE, og et noget kluntet Esbjerg-forsvar kunne ikke dæmme op for tyskeren, som køligt sparkede bolden i kassen til 3-0. 

Derfra var Esbjergs fans godt på vej ud af stadion, og mange nåede at tage hjem. 

Dermed missede de, da Johan Absalonsen efter 78 minutter lavede et frispark, og noget tyndt fik tildelt sit andet gule kort. Dermed var det 11 mod 10 i de sidste 12 minutter, men resultatet virkede til at være i hus. 

Men det mente super-indskifteren Mikkel Vestergaard ikke. Den unge angriber havde været få minutter på banen, da han opsnappede en ripost fra Hans Henrik Andreasen knaldhårde hovedstød, som Marin Skender havde reddede, og så stod den altså 1-3.

Minutter efter stod hjemmeholdet med et hjørnespark, og netop Vestergaard fik hovedet på den, og den endte sørme også i nettet, og så var det for alvor game on.

Af samme grund udskiftede Lars Søndergaard Marvin Pourie for at sikre defensiven, så det ikke skulle ende i katastrofe for gæsterne. Og det var mildest talt ikke til tyskeren store begejstring.

Men selvom Esbjerg fik gang i målscoringen til sidst, så var det for sent. Sønderjyske sleb de tre points med hjem til Haderslev, og ganske tiltrængt samt velfortjent.  Et brag af en bundkamp, som sender SønderjyskE tæt på overlevelse.