Halldorsson: Synes, jeg har haft en god start
Superliga

Halldorsson: Synes, jeg har haft en god start

Randers' nye målmand Hannes Halldorsson siger, at han er glad for den start på sæsonen, han har haft i den kronjyske klub, og mener, han har vist sig godt frem i sin nye klub.

Hannes Halldorsson var i sommer i Frankrig og spillede EM med Island. Her gjorde keeperen en god figur, der gjorde, at han nu er blevet hentet af Randers FC. 

Den 32-årige keeper har ifølge fans og eksperter fået en god start på tilværelsen i det randrusianske. Selv er islændingen også tilfreds med, hvad han har præsteret.

- Det er dejligt at være i Randers. Jeg er meget tilfreds. Det har været en god start på sæsonen. Det er selvfølgelig dejligt, når man laver nogle vigtige redninger. Jeg synes, det er vigtigt, når man kommer til en ny klub, at man viser sig frem for fansene, holdkammeraterne og trænerne. Det er vigtigt med en god start, og det synes jeg, jeg har sørget for. Så nu handler det bare om at bygge videre til næste kamp, siger Halldorsson til Randers' hjemmeside.

Halldorsson siger videre i interviewet, at han er glad for at have fået en fast base. Han og resten af familien er nemlig flyttet til det randrusianske. I sidste sæson, da Halldorsson var i Bodø Glimt i Norge, boede han uden sin familie.