Grindheim: Stortrives i Vålerenga
Illustration
Superliga

Grindheim: Stortrives i Vålerenga

Christian Grindheim vender tilbage til FC København, men vil helst blive i Vålerenga. 

Det er ikke med sin gode vilje, Christian Grindheim mandag vender tilbage til FC København efter en overstået periode som lejesvend i norske Vålerenga. 

Grindheim har næppe udsigt til spilletid, og han lægger således ikke skjul på, at han hellere ville fortsætte i Vålerenga. Der er dog en del uafklarede ting i forhold til et eventuelt permanent skifte til den norske klub.

- Selvfølgelig har jeg lyst til at blive. Jeg stortrives i Vålerenga, og det er min anden periode her. Men der er meget, som skal på plads, siger Christian Grindheim til Vålerengas officielle hjemmeside. 

Skal Grindheim skifte permanent til Vålerenga, kræver det at den norske klub bliver enig med FC København om et køb. Her er prisen angiveligt det store stridspunkt, og en handel er ifølge bulletinerne ikke tæt på.