Gamboa: FCK den bedste klub i Skandinavien
FCK's nyerhvervelse Cristian Gamboa, der kommer fra Frederiksstad, har haft én uge i klubben, og han ser frem til mange store oplevelser. Men først skal han erobre højrebackpositionen fra Johnny Thomsen.
- Det er rigtigt godt for mig som fodboldspiller at komme til FC København, for det er den bedste klub i Skandinavien, og jeg er kommet for at spille Champions League, for det er en af mine drømme, og jeg ønsker at bevise over for alle, at jeg kan være blande de elleve startende, fortæller Gamboa til FCK TV.
Cristian Gamboa, som sammen med Cristian Bolaños og Bryan Oviedo er fra Costa Rica, kan godt mærke en klar forskel på den danske og norske spillestil.
- Jeg synes norsk fodbold handler en smule mere om at sparke bolden og løbe en masse. I danske fodbold handler det mere om berøring. Det er lidt svært at tilpasse, men jeg er virkelig glad for at være i København.
- Jeg kan lide at løbe meget og have meget kontakt med bolden. Jeg prøver altid først og fremmest, at være en god forsvarer og derefter kan jeg gå med frem.
Cristian Gamboa fik i dag debut på andetholdet, hvor det blev til 45 minutter mod FC Nordsjællands reserver.