Gaarde åbner for Helenius-køb
Foto: Rene Schütze/Polfoto
Superliga

Gaarde åbner for Helenius-køb

Aston Villa er ikke interesserede i at beholde Nicklas Helenius - det er AaB til gengæld.

Angriber Nicklas Helenius er udlejet til danske AaB efter et år i Aston Villa, hvor han fik sporadisk med spilletid. Den danske angriber er tilbage i AaB, hvor karrieren første gang tog fart, og her kan han måske ende med at være, når lejeaftalen med de danske mestre udløber til sommer.

Helenius er nemlig ikke ønsket i Aston Villa, og AaB er interesserede i at lave en permanent aftale med den danske angriber.

-  Selvfølgelig er vi interesserede i Nicklas. Han er en spiller, der har scoret over 50 mål for AaB i 143 kampe, og samtidig er han en af vores egne spillere, der er vokset op i klubben, siger sportsdirektør Allan Gaarde til Nordjyske.

Nicklas Helenius lavede fredag hattrick, da AaB vandt med 5-0 hjemme over Hobro, og han er for alvor kommet i gang på det seneste. Men spørgmålet bliver, om AaB får råd til at købe ham fra af aftalen med Aston Villa, ligesom der er spørgsmålet om angriberens løn.

Klubben har i forvejen dygtige angribere i Anders K. Jacobsen, Lukas Spalvis og Rasmus Jönsson på kontrakt, ligesom der er forhåbninger til unge Viktor Ahlmann.