Forårets Hold i Superligaen: De 11 udvalgte

Sikke dog et efterår, OB havde på målmandsposten. Fire målmand blev benyttet, men skader og dårligt spil gjorde, at holdet aldrig fik stabilitet på den ellers så vigtige plads. Den har OB fået i foråret, hvor nyindkøbet Sten Grytebust har spillet samtlige minutter – og, vigtigst af alt, har gjort det godt. I efteråret var OB's forsvar ligaens tredjedårligste; i foråret har det været det bedste. Sten Grytebust har været en af årsagerne, og det belønnes med en plads på forårets hold.

 

Der har været aktioner fra Ankersen i foråret, hvor FC Københavns fans har sammenlignet ham med Zdenek Pospech, og så bliver ikke det større i Parken. Efter et efterår hvor den lejede back ikke havde fundet sig selv oven på tiden i Red Bull Salzburg, har han i foråret været god i begge ender af banen, og helt naturligt har FCK købt ham fri på en fast aftale. Endnu mangler han at score mål, men han er igen i spil til landsholdet, hvor han i sin tid i Esbjerg lignede den naturlige afløser for Lars Jacobsen.

 

Der er mange veje til Forårets Hold. Pierre Kanstrup fik aldrig et gennembrud hos Brøndby, hvor han var som ungdomsspiller, men brugte flere år i 1. division, hvor han voksede sig til en dygtig forsvarer, som SønderjyskE så gav endnu en Superliga-chance. Kanstrup har været fremragende og en vigtig del af SønderjyskE's succesforår. Valgt lige foran FCK's Erik Johansson. 

Midterforsvarer: Mathias ”Zanka” Jørgensen, FC København (14/0)

Mathias ”Zanka” Jørgensen var stortalentet, som FCK hentede i B93 og allerede gav Superliga-minutter, da han var bare 17 år gammel, hvorefter han voksede sig til en profil i Superligaen. Et mislykket udlandsophold senere er han nu tilbage i den danske hovedstad, og han har spillet karrierens bedste sæson. Fortjent udtaget til landsholdets tur til Kirin Cup. 

 

Fodbold er en mærkelig sport, og Superligaen er et mærkeligt sted. I sine to sæsoner i FC Vestsjælland var Marc Dal Hende en fin, men ikke særligt scorende offensivspiller – tre mål i 50 Superliga-kampe blev det til. I sommer skiftede han til SønderjyskE, og efter at have fået efteråret spoleret af skader, fik han chancen på en uvant plads som venstre back – og har grebet den ved at spille godt og score fire gange. Dal Hendes historie er et af beviserne på, at SønderjyskE ofte får det optimale ud af ressourcerne.

 

Starten på Randers' forår var præget af balladen om Keller og Borring, men da der igen var faldet ro over Kronjylland, begyndte holdet at skaffe ganske udmærkede resultater i Colin Todds sidste sæson. Det skyldes blandt andet Kasper Fisker, som i foråret har scoret tre gange og lagt op til fem mål, og han er et stort aktiv i Randers-offensiven med sin fine sparketeknik og spilintelligens. Før jul sad han mest på bænken, men Fisker har bevist, at han er en spiller, Ólafur Kristjánsson kan bygge sit hold op omkring.

 

FC Københavns anfører Thomas Delaney er sikreste mand på holdet efter sin kåring som Forårets Profil, og han garanterer indædt vindervilje og hårdt arbejde både defensivt og offensivt som central midtbanespiller. Det er blevet sagt mange gange, men det er bemærkelsesværdigt, hvordan Delaney har udviklet sig fra en energisk, men begrænset spiller, der havde udfordringer med pasningsspillet, til nu at kombinere sin rolle som leder med et stort overskud frem ad banen, også som målscorer. Både når han tager løb frem i feltet, og når FCK har offensive dødbolde, skal der holdes et vågent øje med ham.

Central midtbane:  Nicolaj Madsen, SønderjyskE (14/7)

Nicolaj Madsen har sine største styrker fremad. Det har han vist mange gange i foråret, hvor han med fem mål – alle i øvrigt scoret hjemme i Haderslev – har haft en væsentlig andel i SønderjyskE's gode resultater. Var brandvarm i første halvdel af foråret, og så gør det ikke så meget, at han ikke har domineret i lige så høj grad i sæsonens sidste kampe. 

 

Vi var flere, der troede, at AaB ligesom for to år siden ville komme fra baghjul og snuppe det danske mesterskab. Afslutningen på efteråret var fremragende, men topscorer Lukas Spalvis gik i stå, og resultaterne blev mere svingende. Men Nicolaj Thomsen har gjort det godt i det, der meget vel kan blive hans sidste Superliga-halvsæson, hvilket vi skrev om i Tipsbladet i tirsdags. Han har spillet samtlige sæsonens minutter, og i dette forår har han langt om længe fået lagt mål til sit spil, hvilket længe har manglet.

 

Anders K. Jacobsen har fået gang i scoringerne på Fyn, Martin Pusic er igen godt kørende for FC Midtjylland, og Morten ”Duncan” har både i pokalen og Superligaen vist, at det var rigtigt af AGF at købe ham fri i januar. Men angrebsduoen på Forårets Hold bliver den samme som i Parken, nemlig Federico Santander og Nicolai Jørgensen.  Man sad med et blandet indtryk af Federico Santander i efteråret. Det var tydeligt, at spilopfattelsen og hans arbejde i feltet var godt, men målene manglede, og de skal ganske enkelt følge med, når man er en angriber til 20 millioner kroner. Men i foråret har paraguayeren scoret regelmæssigt, og han har tilmed scoret vigtige mål – fem kasser til 1-0 gennem foråret.

 

Er Nicolai Jørgensen Superligaens bedste spiller? Måske, men hans udfordring har altid været, at bundniveauet har været for lavt. Det har han også kæmpet med enkelte gange efter jul, men til gengæld har topniveauet været højt og hyppigt fremvist, og han har haft sin bedste FCK-sæson – både hvad angår mål og spilletid.