FCV bekræfter: Hemmingsen ny træner
Foto: Polfoto
Superliga

FCV bekræfter: Hemmingsen ny træner

Michael Hemmingsen er ny mand i spidsen for FC Vestsjælland.

FC Vestsjællands har fundet ny cheftræner som afløser for Michael Hansen.

Michael Hemmingsen er ny mand i spidsen for Slagelse-klubben, der dog ikke oplyser, hvor lang kontrakten mellem parterne er.

- Jeg er superglad for at være her. Nu trækker vi en streg i sandet, og kigger fremad. Vi skal have opbygget en vinderkultur, hvor vi er parate til hver især at yde 100% - for os selv - og for hinanden, siger Michael Hemmingsen til klubbens website..

Michael Hemmingsen har tidligere været cheftræner for blandt andre Randers FC og SønderjyskE, mens han også var vikarierende cheftræner i OB i foråret 2007, hvor han førte klubben til en triumf i pokalturneringen.