FCN-træner: Tyndt besat
Illustration
Superliga

FCN-træner: Tyndt besat

FC Nordsjælland-cheftræner, Olafur Kristjansson medgiver, at der er brug for forstærkninger.

Superliga-sæsonen er for længst skudt i gang, men FC Nordsjælland har som rækkens eneste hold endnu ikke været aktive på transfermarkedet. Cheftræner, Olafur Kristjansson erkender, at der snart gerne må ske noget på den front.

- Der er nogle positioner, hvor vi er bedre besat på end andre, og vi har været lidt sårbare på midtbanen. Der måtte vi bruge Andreas Maxsø mod FC København. Det var ikke et mislykket forsøg, men vi er lidt tyndt besat. Vi kan jo heller ikke regne med, at alle altid er klar, siger Olafur Kristjansson til Frederiksborg Amts Avis ifølge sn.dk

Kristjansson fortæller desuden, at han har en ønskeseddel med potentielle indkøb klar. 

Til søndagens kamp mod Esberg kan islændingen dog glæde sig over, at Anders Christiansen vender tilbage fra skade, mens Lasse Petry forventes at genoptage træningen i næste uge.