FCN indgår samarbejde om talentudvikling
Illustration
Superliga

FCN indgår samarbejde om talentudvikling

Den danske klub FC Nordsjælland har indgået et samarbejde med eye4TALENT om at bruge en platform, der gør det nemmere for spillerne at følge egen udvikling.

Det skal gøre hurtigere og bedre, derfor får talentudviklingen i FC Nordsjælland et nyt og interessant værktøj. FCN har indgået et samarbejde med eye4TALENT, og det samarbejde skal gerne gøre det nemmere for spillerne selv at holde styr på udvikling og præstationer. Således stiller eye4TALENT platformen til rådighed.

Aftalen gør det nemmere for spillerne at se, hvordan de har gjort det til træning eller kamp, og hvad der skal til for at blive endnu bedre. Når en spiller sidder hjemme i sofaen om aftenen, kan han via sin computer tilgå sin udviklingsplan, analysere sin præstation fra træning eller kamp, have en dialog med sin træner, hente viden klubbens spillestil, den fysiske træning, kost og meget mere. Det skal alt sammen være med til at sætte tingene mere i system og udvikle mere individuelt og på sigt udvikle bedre spillere.

- Talentudvikling er et område, som er enormt vigtigt for os, og et område hvor vi har investeret rigtig mange penge og ressourcer igennem de sidste mange år. Heldigvis har vi også udklækket mange gode spillere, og vores U/hold er med omkring topplaceringerne år efter år, og det vil vi selvfølgelig gerne forsætte. Vi har altid været en klub, der går nye veje og tænker i helt nye baner, og derfor ser vi dette som en naturlig del af vores måde at udvikle talenter på, siger Jan Laursen fra klubbens sportslige ledelse til fcn.dk.

Jan Laursen fortæller videre, at det med det nye system også er vigtigt, at talenterne tager ansvar for egen læring. Systemet er allerede testet i ungdomsafdelingen, og feedbacken er eftersigende positiv. Også eye4TALENTs scoutingsystem kommer FCN til at gøre brug af.