Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-træner om bænket Sanneh: Han skal lige vænne sig til det nye

Bubacarr Sanneh har indtil videre ikke været i stand til at tilspille sig en startplads i FC Midtjylland, men han leverer godt til træning, understreger Jess Thorup.

AC Horsens måske bedste spiller i efteråret, Bubacarr Sanneh, skiftede i vinterpausen til topholdet FC Midtjylland, og på papiret lignede midtstopperen fra Gambia en klar forstærkning af ulvene. Det kan han nå at blive endnu, men Sanneh har været en lidt langsom starter på heden.

Foråret er nu to runder gammel, og Bubacarr Sanneh har blot spillet en halv time. Mod sine tidligere holdkammerater fra AC Horsens blev han skiftet ind i anden halvleg, mens han så hele kampen mod FC København fra bænken. Erik Sviatchenko, Kian Hansen og Zslot Korcsmar har været cheftræner Jess Thorups foretrukne trio i bagkæden.

23-årige Bubacarr Sanneh kom til FC Midtjylland og var småskadet, men det er ikke grunden til, at det ikke er blevet til mere spilletid. Forsvarsspilleren er fuldstændig skadesfri.

- Vi ved, hvad han kan, og det er en rigtig god spiller, vi har fået til FC Midtjylland. Han skal lige vænne sig til, at der sker en masse nyt, og det gælder også inde på banen, hvor han eksempelvis er gået fra at spille i en fireback-kæde til nu en treback-kæde. Det medfører nogle automatismer, som lige skal ind under huden, siger Jess Thorup til tipsbladet.dk.

Han understreger, at Bubacarr Sannehs aktuelle reservetjans siger alt om holdets styrke i FC Midtjylland.

- At Bubacarr har siddet på bænken fra start af siger også noget om den konkurrencesituation, der er i FC Midtjylland, og som vi også gerne vil have. Jeg har peget på nogle andre end Bubacarr indtil videre, men der er ikke en finger at sætte på hans indsats på træningsbanen, og det samme kan jeg i øvrigt også om Rasmus Nicolaisen, som også viser sig godt frem, lyder det fra FCM-træneren.

Jess Thorup kan også bruge Markus Halsti i det centrale forsvar, men FCM-træneren oplyser, at finnen har været småskadet indtil videre i foråret. Han forventer dog at have Markus Halsti tilbage i nærmeste fremtid.

FC Midtjylland møder Hobro IK på søndag. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.