FCK´er tilbage efter tre måneder
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

FCK´er tilbage efter tre måneder

FC København kan atter byde Danny Amankwaa velkommen tilbage efter tre måneder ude med skade.

De seneste måneder har været en hård prøvelse for FC København-spilleren Danny Amankwaa. Spilleren var netop kommet tilbage efter en skade, da det gik galt på ny i en pokalkamp mod FC Fredericia. En meniskskade var dommen, og tre måneders pause var i vente for FCK-spilleren. 

Nu kan klubben dog melde fra træningslejren i Dubai, at Danny Amankwaa er klarmeldt til at træne med resten af mandskabet. Et faktum der skaber stor glæde hos hovedpersonen selv: 

- Det er utrolig dejligt! Jeg har i et stykke tid godt vidst, at det var planen at jeg skulle træne fuldt med hernede, men det er alligevel fedt, når det bliver til virkelighed, siger Danny Amankwaa til klubbens hjemmeside og fortsætter: 
 
- Det har aldrig været planen, at jeg skal spille med i træningskampene hernede. Nu træner jeg med i fuldt omfang, og så sigter jeg indtil videre mod vores første kamp i
Reserveligaen mod Vejle den 22. februar, udtaler han. 
 
FC København åbner foråret i Alka Superligaen med en hjemmekamp mod Esbjerg fB.