Superliga

FCK: Vi kigger på nye spillere

Carsten V. Jensen har øjnene rettet mod centerforsvaret og angrebet, når han skal forstærke sit FCK-hold.

FCK har ikke rigtig fundet melodien i efteråret, og i går røg man så ud af Europa League, selvom der er en kamp endnu.

Og FCKs sportschef, Carsten V. Jensen, ytrer dog også ønske om, at man forstørker sig.

- Vi kigger i begge ender af banen, siger Carsten V. Jensen til TV3+ og fortsætter.

- Når vi kigger på de fire midtstoppere, så vil vi gerne have fire stærke alternativer at vælge imellem.

- De skal ikke alle være etablerede spillere. Men der får vi brug for noget forstærkning, for Zanka vil jo gerne væk, siger Carsten V, der må se sin anfører Mathias Zanka smutte på en fri transfer til sommer.

Det er ikke kun til forsvaret FCKs sportschef skal kigge efter nye spillere. For Dame N'Doye er klubbens største salgsobjekt, og Cesar Santin har flere gange ytret ønsket om at prøve noget nyt.