Superliga

FCK var tæt på norsk topangriber

Aftalen med Vålerenga var på plads i sommer, men Mohammed Abdellaoue valgte FCK fra og Bundesligaen til.

57 spillere har spillet Superligafodbold under Ståle Solbakkens tid i FC København. Nogle har været store succeser, andre har ikke og så er der også dem, der aldrig kom i hus.

I sommer hørte Tipsbladet for eksempel snak om et spektakulært indkøb af et af Norges største angrebstalenter Mohammed Abdellaoue, ja faktisk skulle alle detaljer have været på plads med klubben i en transfer, der vist endda overgik de 10-12 millioner kroner, som Hannover 96 endte med at betale.

- Ja, det kan jeg vel godt bekræfte nu. Vi var enige med Vålerenga, men han var i tvivl om, han skulle vælge Bundesligaen eller Champions Leauge, og det endte så med Hannover. Og her har han også gjort det godt,« siger Solbakken om den norske landsholdsspiller med de marokkanske rødder, der har scoret 10 gange i sin tyske debutsæson, men også kunne have været en spektakulær forstærkning i Parken.

Her har cheftræner Ståle Solbakken nu kun to kampe tilbage efter fem en halv sæson med historisk succes. Superligaens mest vindende træner rejser mod nye udfordringer, og det fortryder han ikke.

Men selvfølgelig bliver det en vemodig dag for nordmanden, når han siger farvel og tager en bagage med blandt andet Rosenborg-eufori, Ulrik Laursens skulder og en nærkamp med Guardiola med sig videre i karrieren.

Det og meget mere fortæller han Tipsbladet om i et tilbagekig fra omklædningsrummet i Parken.

Læs mere: Tipsbladet siger farvel til en vinder med et stort Ståle Solbakken-interview i fredagens avis. Køb avisen i din kiosk eller læs den direkte på computeren ved at klikke her!