FCK-tilgang: Dejligt med 90 minutter
Foto: Gorm Olesen
Superliga

FCK-tilgang: Dejligt med 90 minutter

Islandske Björn Sigurdarson kunne fredag glæde sig over sin første hele kamp i et år, da FC København tabte til Dynamo Moskva.

I midten af januar kunne FC København bekræfte tilgang fra engelske Wolverhampton. Björn Sigurdarson underskrev en lejeaftale gældende for resten af sæsonen, hvor den islandske offensivspiller skal bidrage med fight samt øge konkurrencen på flere positioner. 

Spilletiden har dog været begrænset på det seneste, men fredag kunne islændingen glæde sig over 90 minutter i. Dette blev nemlig udbyttet af Atlantic Cup-kampen mod Dynamo Moskva, og det var en mulighed, der skabte glæde hos Sigurdarson: 

- Det var godt at få 90 minutter. Det er et års tid siden, jeg sidst fik en hel kamp. Jeg synes, vi arbejdede godt for hinanden og fik til tider spillet noget godt fodbold. Lidt ærgerligt med resultatet, men overordnet kan vi være tilfredse med det, vi fik ud af kampen, siger Björn Sigurdarson til klubbens hjemmeside.

23-årige Björn Sigurdarson har trods sin unge alder repræsenteret klubber som Lillestrøm, Molde og Wolverhampton.