FCK-profil: Selvtillidsboost før Brøndby
Illustration
Superliga

FCK-profil: Selvtillidsboost før Brøndby

Nicolai Jørgensen glæder sig over sejren over HJK, der giver selvtillid før mødet med Brøndby.

Nicolai Jørgensen blev den store helt for FC København torsdag aften, da han scorede to mål i 2-0-sejren over HJK. 

Offensivsspilleren glæder sig over sejren, der har givet holdet masser af selvtillid forud for søndagens store derby mod Brøndby i Superligaen. 

- Det giver et super selvtillidsboost for holdet. Alexander Kacaniklic var god i går, og jeg synes også, at Toutouh spillede en rigtig god kamp, ligesom Claudemir, Pierre Bengtsson og de to midtstoppere. Der er mange, der kan tanke stor selvtillid fra opgøret, og det skal vi tage med til søndag, siger Nicolai Jørgensen til tipsbladet.dk.

Han slår fast, at FCK ikke har koncentreret sig om Brøndby-kampen før nu. 

- Den har ikke fyldt noget endnu, for vi vidste, at kampen mod HJK var vigtig. Nu kommer Brøndby-kampen til at have et stort fokus de næste dage. Det bliver fedt at spille mod Brøndby, siger han. 

FCK møder Brøndby søndag klokken 16.30.