FCK om assistent: Har fået henvendelse fra Sverige
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

FCK om assistent: Har fået henvendelse fra Sverige

Det er nu bekræftet, at Peter Wettergren skal være assistenttræner på det svenske landshold.

FC København foretog i sommer flere ændringer i staben omkring Ståle Solbakken. Ind kom blandt andre svenske Peter Wettergren som ny assistenttræner, men hans kvaliteter kan også bruges i Sverige. 

Her vil det svenske landshold gerne have Peter Wettergren som assistent for den kommende træner Janne Andersson, men FC København er ikke interesseret i at slippe Wettergren.

- Vi fik en henvendelse for nogle uger siden fra det svenske fodboldforbund, der spurgte, om de kunne undersøge muligheden for at tilknytte Peter Wettergren som assisterende landstræner i Sverige. Vi har gjort opmærksom på, at Peter har lidt over to år tilbage af sin kontrakt med F.C. København, og siden har vi ikke hørt mere. Vi har fire uger tilbage af sæsonen, og både vi og Peter bruger nu al fokus på det. Derfor har vi ikke yderligere kommentarer til det, siger Ståle Solbakken til fck.dk.