Superliga

FCK og FC Köln kæmper om Lars J

Ståle Solbakken og hans FC Köln vil forsøge tilknytte Lars Jacobsen i vinterpausen.

Da Lars Jacobsen i sensommeren havnede i FC København var det blot på lånt tid, forventede mange. Den danske landsholdsbacks kontrakt med Løverne udløber inden for to måneder og ligner således snart fortid i det københavnske.

For nu melder FC Köln ifølge sporten.dk sig også ind i kampen om Lars Jacobsen, der ikke har afvist, at han vil forlænge med FC København.

Rygterne antyder således, at Lars Jacobsen vil forenes med sin tidligere FCK-træner Ståle Solbakken, men hovedpersonen selv har ingen kommentarer til sporten.dk’s oplysninger.

- Jeg har som udgangspunkt ingen kommentarer til klubnavne, jeg vælger som altid at melde noget ud, når der er noget konkret at melde ud, siger Lars Jacobsen til mediet.