FCK-flop tæt på ny klub
Foto: FCK
Superliga

FCK-flop tæt på ny klub

Pape Pate Diouf, der blev købt af FC København for 18 millioner kroner i 2011, er på vej til Odd BK på en lejeaftale.

18 millioner kroner langede FC København over disken, da klubben i 2011 hentede den senegalesiske offensivspiller Pape Pate Diouf til klubben fra Molde. Det viste sig siden at være et af de ringeste køb, den danske storklub har gjort i nyere tid.

Diouf var en kæmpe fiasko i FC København, og for knap halvandet år siden sagde løverne en gang for alle farvel til senegalseren, der vendte hjem til Molde, hvor han havde stor succes inden skiftet til FCK. Det har han dog ikke haft siden sin tilbagekomst. Og nu vil Molde af med ham igen.

Flere norske medier skriver, at Pape Pate Diouf er på vej til Odd BK fra Tippeligaen. Offensivspilleren gennemgik det obligatoriske lægetjek mandag aften, og han ventes at færdiggøre handlen i løbet af tirsdagen. Angiveligt bliver der tale om en lejeaftale for resten af 2015.

I Odd BK bliver Pape Pate Diouf holdkammerat med blandt andre den tidligere OB-spiller Espen Ruud.