FC Midtjylland møder norske mestre
Illustration
Superliga

FC Midtjylland møder norske mestre

FC Midtjylland får besøg af Molde FK i generalprøven inden Superliga-foråret sparkes i gang

FC Midtjylland går et afgørende Superliga-efterår i møde. Mandskabet fra heden er på førstepladsen i Superligaen, hvor man har otte points ned til FC København, der regnes som største konkurrent i guld-duellen: 

FC Midtjylland tager den 12. januar hul på forberedelserne til foråret, og her venter flere spændende træningskampe for de midtjyske ulve. Blandt andet skal holdet op imod de norske mestre fra Molde FK, der gæster MCH Arena den 14. februar i en generalprøve inden Superliga-starten. 

Foruden Molde FK venter opgaver mod Skive IK fra Nordic Bet Ligaen, Superliga-konkurrenterne fra Randers FC samt IK Start fra Norge. Midtjyderne skal desuden deltage i Atlantic Cup på Algarvekysten i Portugal. 

Første Superliga-kamp for FC Midtjylland i foråret venter mandag den 23. februar hjemme mod OB.