Rasmus Falk er godt kørende for FCK og nyder godt af mange komplimenter fra fans og medier. Men det er ikke noget, han går så meget op i. I stedet fokuserer han på sit eget spil.
- Jeg tænker mest på, hvad jeg skal gøre på banen. Ikke så meget på alt det andet. Nu gælder det kampen på onsdag (mod Astra, red.), siger Falk til TV3 Sport.
Det er på onsdag klokken 19:45, FC København tager imod de rumænske mestre fra Astra i Parken.