Esbjerg-træner: Bille havde ikke spillet, hvis jeg havde vidst bedre
Foto: Rene Schütze / Polfoto
Superliga

Esbjerg-træner: Bille havde ikke spillet, hvis jeg havde vidst bedre

Esbjerg-træner Michael "Mex" Pedersen er ærgerlig over Nicki Billes opførsel i tirsdagens pokalkamp, hvor angriberen lod sig provokere af tilskuer-tilråb.

Det var tæt på at ende helt galt for Esbjerg-angriberen Nicki Bille tirsdag aften, da holdet spillede pokalkamp mod Serie 2-holdet fra Søhus-Stige. Angriberen lod sig provokere af et par af hjemmeholdets fans, truede dem, modtog en advarsel for sine verbale udfald mod tilskuerne og blev flået ud af kampen af træner Michael "Mex" Pedersen og ført væk fra banen af flere EfB-folk.
 
Siden gemte Nicki Bille sig i holdbussen for at undgå konfrontationer med pressen og står nu tilbage som en rolle langt fra den helte-rolle, man i klubben havde håbet, han ville få, da angriberen blev hentet på en fire-årig kontrakt for at sætte virkelig gang i angrebet. 
 
Nicki Bille har endnu ikke scoret i en turneringskamp for Esbjerg, og var udtaget til pokal-kampen for endelig at få hul på målscoringen mod serie-holdet.
 
Angriberen havde tilløb til flere chancer men ind ville bolden fortsat ikke, og træner Michael "Mex" Pedersen ærgrer sig godt og grundigt over optrinnet på Fyn tirsdag aften.
 
- Jeg ærgrer mig virkelig på Nickis vegne. Når vi har med ham at gøre i hverdagen, virker han til at være i fuld balance, så jeg havde slet ikke set det her komme.
Havde jeg haft en fornemmelse af, at sådan noget kunne ske, havde han selvfølgelig ikke fået lov til at spille, sagde Michael " Mex" Pedersen til JydskeVestkysten.
 
Nicki Bille har nu hele den indeværende og næste uge til at bearbejde episoden sammen med Esbjerg og så eller se ferm til et nyt møde med et fynsk hold, når det gælder hjemmekampen mod OB mandag 14. september.