Esbjerg scorer milliongevinst på Europa League
Illustration
Superliga

Esbjerg scorer milliongevinst på Europa League

Europa League-deltagelsen har kastet to ekstra millioner af sig - klubben har fået pengene på grund af fair play.

Esbjerg fB gjorde en god figur sidste sæson, hvor klubben først overraskede Saint-Etienne og slog den franske klub ud af kvalifikationen, og i gruppespillet overraskede EfB og gik videre. Det blev dog til et nederlag i til Fiorentina i første knock-out runde, men sporene kan ses på regnskabet.

Onsdag har klubben nemlig opjusteret sine forventninger til regnskabet, så man forventet et overskud på mellem fem og syv millioner kroner mod en tidligere forventning om tre til fem millioner kroner. Pengene kommer fra Europa League, hvor Esbjerg har fået penge på grund af reglerne om økonomisk fairplay, som nogle klubber har brudt.

- Vi er naturligvis tilfredse med at få del i midlerne, siger Esbjergs økonomidirektør Kent Ernst Hansen til Ritzau.

Esbjerg har i øvrigt også fået en melding om, at klubben får endnu tre millioner kroner for salg af kommercielle rettigheder til gruppespillet.