Superliga

Erfaren talentudvikler uenig med FCM

FC Midtjylland kalder sig Danmarks bedste talentudvikler, men det er umuligt at måle, mener en tidligere U-landstræner.

Hvem er dygtigst til at udvikle teenagere til Superliga- og landsholdsprofiler i dansk fodbold?

I fredagens udgave af Tipsbladet gør vi i samarbejde med danskfodbold.com et forsøg på at måle nogle forskellige parametre, der siger noget om de største danske fodboldklubbers evne til at få succes med ungdomsspillere og give dem grundlaget for en senere karriere i Superligaen, udenlandske ligaer og på landsholdet.

Resultaterne tyder på, at der gøres et flot stykke arbejde i adskillige danske klubber, og en klub, der topper et par af vore målinger, er FC Midtjylland, der gennem de seneste otte år har profileret sig markant på talentarbejde. Og selvom midtjyderne ikke har vundet metal i hverken Junior- eller Ynglinge-ligaen siden 2010 (det ser de ud til at gøre til juni, skal det retfærdigvis siges) og ikke kan følge med flere københavnske klubber i antal landsholdsspillere, mener FC Midtjyllands ordførende direktør Claus Steinlein, at FCM er bedst i Danmark, når det kommer til at udvikle talenter.

- Selvfølgelig har vi profileret akademiet. Det hele hænger sammen, både sportsligt, socialt og med skolen. Vi har solgt egne spillere for det største beløb i Superligaen, vi er den klub, der bruger flest egne talenter, og du skal huske på, at vi kun har været i gang siden 2004,"siger Claus Steinlein til Tipsbladet.

Den tidligere U-landstræner Hans Brun Larsen, der gennem mange år har arbejdet med mange aktuelle A- og U-landsholdsspillere, synes til gengæld ikke, det giver mening, når FCM kalder sig selv for landets bedste talentudvikler.

- De her Superliga-klubber, de scouter og selekterer. De udvikler ikke. Udviklingen sker på de tidligere alderstrin. Så det helt afgørende er, hvor god klubben er til at scoute og til at tiltrække spillerne. Jeg vil mene, at det ikke gør nogen forskel, hvor de ender, siger Hans Brun Larsen.

Du kan læse meget mere om Superliga-klubbernes statistiske succes eller mangel på samme med unge spillere og talentudvikling i fredagens udgave af Tipsbladet.

I fredagens blad kan du også læse guld- og sølvreportager fra onsdagens medaljedramaer i København og Farum, tage med Christian Eriksen og Rasmus Falk tilbage til barndommens fodboldbaner på Fyn, dufte den bayerske atmosfære i Chelseas Champions League-triumf i München og meget andet godt stof fra ind- og udland.

Du kan også få adgang til Tipsbladets fredagsavis (og tidligere udgaver af bladet) via Tipsbladets E-avis, som du finder her, eller via Tipsbladets Ipad-løsning.

Når du er væk fra computeren, kan du holde dig opdateret på tipsbladet.dk's øvrige nyheder via Tipsbladets Nyheds-app, som du finder her.

Følg Tipsbladets Troels Bager Thøgersen på Twitter under brugernavnet 'TroelsBagerT'.