Video : Tipsbladet
Superliga

Erfaren kantspiller forlader AC Horsens

Jeppe Mehl forlader AC Horsens efter syv år, når hans kontrakt udløber til sommer. Det skyldes manglende spilletid.

Efter syv sæsoner i AC Horsens skal Jeppe Mehl finde sig en ny klub, når hans kontrakt udløber til sommer.

Det fortæller han til Horsens Folkeblad, hvor han samtidig tilføjer, at han har nydt sine syv år i klubben. Men han spiller for lidt, og det er altså derfor, at han søger videre. 

- Det er meget simpelt. Jeg skal ud og spille fodbold igen, og det har jeg haft en fin dialog med Bo Henriksen omkring. Selv om det bliver svært at sige farvel til AC Horsens er det nu, jeg skal prøve noget andet, fortæller han og tilføjer, at der ikke er nogen sure miner.

I denne sæson er det kun blevet til 13 Superliga-kampe for 31-årige Mehl.

Avisen skriver samtidig, at han muligvis kunne skifte tilbage til Thisted, der i øjeblikket spiller i 1. division. Mehl kommer nemlig fra Thisted og har også tilbragt flere sæsoner i klubben.  


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.