Endnu en FCM-afsked: Midtstopper siger farvel til sommer
Foto: Nicolai Tobias
Superliga

Endnu en FCM-afsked: Midtstopper siger farvel til sommer

FC Midtjylland siger farvel til Nikolay Bodurov efter denne sæson. Det skriver aoh.dk.

FC Midtjylland har mandag sagt farvel til assistenttræner Brian Priske, der skifter til FC København samt anfører Kristian Bak, der stopper karrieren, og nu venter endnu et farvel i det midtjyske. 

FC Midtjylland må således tage afsked med bulgarske Nikolay Bodurov, når lejeaftalen med Fulham udløber efter denne sæson. Det bekræfter sportsdirektør Claus Steinlein over for aoh.dk. 

- Med sine kvaliteter og store rutine fra engelsk fodbold og det bulgarske landshold er Bodurov en spiller, der var interessant for os at beholde. Men vi har lejet ham i Fulham for rigtigt billige penge i forhold til hans reelle værdi. Derfor kan økonomien ikke hænge sammen. Det her en »mission impossible«for os, siger Claus Steinlein til aoh.dk. 

Nikolay Bodurov blev lejet i Fulham i vinterpausen og har spillet fast i FC Midtjylland i dette forår. Efter sæsonens sidste to kampe er opholdet dog slut for bulgaren. Dermed tyder det på, at FC Midtjylland skal på jagt efter en forsvarsspiller denne sommer.