Emre Mor-agent griner af Dortmund-rygter
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Emre Mor-agent griner af Dortmund-rygter

Emre Mors agent griner af rygterne, der sender den unge offensivspiller til Dortmund.

Emre Mor er et varmt transferemne denne sommer.

Senest har Borussia Dortmund været kædet sammen med den unge FC Nordsjælland-spiller. Klubben skulle angiveligt være klar til at hente Mor for 7,5 millioner kroner.

Det er dog det pure opspin, hvis man spørger Mors agent, Muzzi Ozcan, til det tyrkiske medie Haberler.

- Emre Mor er ikke en spiller, som vi sender afsted for 7,5 millioner kroner. Hans fremtid er meget lys, så hvis det er det, de kan tilbyde, så behøver vi ikke have en samtale overhovedet.

Til gengæld vil agenten gerne bekræfte, at der er tyrkisk interesse for Emre Mor.

-  Vi har snakket med Besiktas. Men vi overvejer ikke at forhandle et skifte på plads lige nu. Vi sætter os ned og kigger på det efter EM-slutrunden, foræller Ozcan.