EM-chancen: Holland og Norge under stort pres
Foto: Alexey Filippov / Polfoto
Superliga

EM-chancen: Holland og Norge under stort pres

Der er fortsat masser af spænding omkring den sidste direkte EM-billet og ikke mindst om playoff-pladserne. Få overblikket over afslutningen og de mulige scenarier for Gruppe A, B og H.

Gruppe A
20:45 Letland-  Kasakhstan
20:45 Holland  -  Tjekkiet
20:45 Tyrkiet  -  Island

Note:
Holland er mildest talt i knibe og skal både vinde og krydse fingre for et tyrkisk nederlag - ellers bliver EM til sommer uden VM-semifinalisterne. Island og Tjekkiet er begge videre som nummer et og to i gruppen, og da tyrkerne er indbyrdes bedre end Holland, kan de nøjes med uafgjort og alligevel snuppe playoff.

Tyrkiet kan også blive bedste treer og score sig en direkte billet til slutrunden. Det sker, hvis de slår Island hjemme, og Kasakhstan vinder i Letland, så tyrkerne kommer uden tvivl til at jagte sejren mod de allerede kvalificerede islændinge.

Gruppe B
20:45 Belgien  -  Israel
20:45 Cypern  -  Bosnien
20:45 Wales  -  Andorra

Note: 
Belgien og Wales er begge kvalificeret mens der endnu er stor spænding omkring playoff-pladsen, som både Bosnien, Israel og Cypern kan snuppe. 

- Bosnien sikrer sig tredjepladsen med sejr over Cypern eller med uafgjort, såfremt Israel ikke vinder i Belgien.

- Israel scorer EM-playoff, hvis det bliver til sejr i Belgien og Bosnien ikke vinder på Cypern.

- Cypern snupper tredjepladsen, hvis det bliver til sejr over Bosnien og Israel ikke vinder i Belgien.

Kort sagt - rigtigt meget er åbent i jagten på playoff-pladsen

Gruppe H

20:45 Bulgarien  -  Aserbajdsjan
20:45 Italien  -  Norge
20:45 Malta  -  Kroatien

Note:
Italienerne har allerede høstet billet til EM, men vil ganske givet yde en del for ikke at tabe til Norge tirsdag aften, da det vil markere en fornem rekord på 50 EM- og VM-kvalifikationskampe i træk uden nederlag på eget græs. 

Det passer så rigtigt skidt ind i de norske planer, for Norge skal ganske givet bruge netop en sejr for at holde fast i andenpladsen. Kroatien møder Malta på udebane og alt andet end en kroatisk sejr vil være en stor overraskelse, og da kroaterne er bedre end Norge indbyrdes vil skandinaverne blive skubbet ned som nummer tre med mindre de stopper den italienske rekordstime.