EfB-træner: Vi kan slå FC København
Foto: Gregers Tycho/Polfoto
Superliga

EfB-træner: Vi kan slå FC København

Esbjerg-træner Niels Frederiksen sigter efter en ny pokalfinale

Efter at have præsteret et imponerende comeback i pokalkvartfinalen mod AaB blev Esbjerg fB parret med FC København i semifinalen.

EfB-træner Niels Frederiksen er fuldt ud klar over, at hans hold jar fået den nok sværeste modstander tilbage i turneringen, men trods det er han optimistisk omkring chancen for at spille sig i pokalfinalen. 

- Jeg vil mene, at det er nemmere at slå FCK over to kampe i en semifinale end i en finale, så på den måde er det positivt nok, at vi trak dem. Og jeg tror da på, at vi kan slå dem, siger Niels Frederiksen til JyskeVestkysten.

Esbjerg var senest i pokalfinalen for to år siden, hvor det blev til en finalesejr over Randers FC.

Lykkes det for Esbjerg at nedlægge FC København i semifinalen, bliver finalemodstanderen enten FC Vestsjælland og SønderjyskE.