Esbjerg fB solgte tirsdag Ryan Johnson Laursen til OB.
Selvom højrebacken har et stort potentiale, virker EfB-lejren tilfreds med at skille sig af med spilleren. Esbjerg-træner Lars Lungi Sørensen tvivler således på, at Ryan Johnson Laursen kommer på sit topniveau igen.
- Ryan er en fantastisk spiller, når han spiller på sit topniveau, men der er jo ingen garanti for, at han nogen sinde kommer derop igen. Jeg har ikke på noget tidspunkt regnet med, at han kunne hjælpe os i dette forår, siger Lars Lungi Sørensen til JydskeVestkysten.
Ryan Johnson Laursen har underskrevet en kontrakt frem mod sommeren 2020.