EfB - SønderjyskE: Bedst og værst
Illustration
Superliga

EfB - SønderjyskE: Bedst og værst

Esbjerg fB og SønderjyskE spillede søndag aften 1-1 i en underholdende kamp på Blue Water Arena.

Esbjerg fB - SønderjyskE 1-1 (0-0) 

1-0 Martin Pusic 60´

1-1 Emil Lyng (Selvmål) 84´ 

Kampens bedste

Esbjerg fB

Eddi Gomes var dagens oplevelse på Blue Water Arena. Forsvars-profilen tabte næsten ingen dueller, og var fysisk langt over sine modstandere søndag aften. Gomes var en sikker skanse i Esbjerg - defensiven, og formåede at lukke ned for store dele af det offensive spil fra SønderjyskE. Kan den tidligere HB Køge-spiller fortsætte de gode takter, bliver han formentlig en af sæsonens største defensive profiler i Superligaen.

SønderjyskE 

Adama Guira var en vigtig faktor for SønderjyskE på Blue Water Arena. Midtbane - motoren brød ofte Esbjerg´s opbyggende spil, og var duelstærk kampen igennem, hvor han gik succesfuldt ind i mange risikable tacklinger. Guira er ikke banens mest chanceskabende type, men i en kamp, der bliver præget af meget fysik viste Guira, hvor stærk han er på midtbanen.

Kampens værste 

SønderjyskE´s nytilkomne angriber Bojan Golubovic skabte ikke meget i Esbjerg, men han fik heller ikke meget at arbejde med, da spillet ikke for alvor blev bygget op omkring ham. Den fysisk stærke angriber kom ofte til kort overfor forsvarsklippen Eddi Gomes, og han havde svært ved at sætte sig igennem. Angriberen kan dog uden tvivl blive en afgørende brik for sønderjyderne, når angrebsspillet skal bygges mere fysisk op centralt.

Kampens detalje

Martin Pusic scorede et fremragende mål, hvor han i feltet med ryggen til målet vendte rundt og afstuttede uden chance for SønderjyskE - keeper Marin Skender. En teknisk svær detalje, som Pusic dog fik til at se let ud.