Dumic: Alle skal levere
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

Dumic: Alle skal levere

Dario Dumic ser frem mod en svær udekamp, når OB søndag tager imod Brøndby IF i Alka Superligaen.

Resultaterne svinger fortsat for Brøndby IF, men klubben har ramt en fornuftig periode i Alka Superligaen. Senest vandt holdet hjemme 4-0 over bundholdet fra FC Vestsjælland, og sejren betyder, at Brøndby nu blot har lukket et enkelt mål ind i de seneste seks kampe. Dette skyldes især en solid defensiv, som man gerne vil have til at fungere på ny, når holdet gæster OB i Odense. 
 
Det vurderer forsvarsspilleren Dario Dumic, der tror på, at de gode takter kan fortsættes. Han vil især gerne bygge videre på den effektive anden halvleg, som Brøndby-mandskabet leverede i hjemmekampen mod FC Vestsjælland: 
 
- Vi skal fortsætte med at holde vores aftaler, mens det handler om at følge gameplanen. Vi skal forsvare os godt, og dette starter helt oppe fra angrebet. Hele holdet skal levere, og så skal vi nok holde buret rent på ny, siger Dario Dumic til Brøndby IF TV og fortsætter: 
 
- Vi skal fortsætte med at have en solid defensiv base. Lykkedes vi med at fortsætte takterne fra anden halvleg mod FC Vestsjælland, ser det rigtig godt ud for os, vurderer forsvarsspilleren.
 
Brøndby IF gæster OB klokken 19:00 søndag aften. Mandskabet fra vestegnen har hentet tre sejre i de seneste fem kampe, og står noteret for 41 points efter 26 spillerunder. Samme antal som Randers FC, klubben kæmper for at overhale på tredjepladsen i Alka Superligaen.