De fem talenter: Har Emre Mor spillet sidste kamp for FCN?
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

De fem talenter: Har Emre Mor spillet sidste kamp for FCN?

Tipsbladet.dk følger fem Superliga-talenter tæt i løbet af foråret.

Superligaen ruller igen, og mens vi allerede kender de store profiler som Nicolaj Thomsen, Thomas Delaney og Daniel Agger, er der flere nye ansigter, der står på spring til et gennembrud. 
 
Sædvanen tro peger tipsbladet.dk på fem Superliga-talenter, som vi vil følge nærmere i løbet af foråret. Der er tale om fem spillere, der endnu har deres Superliga-gennembrud til gode, men som har udmærkede muligheder for at få spilletid og vise sig frem i denne forårssæson. 
 
Undervejs i foråret vil vi følge spillerne, opdatere med spilletid og sætte fokus på deres forår på kanten af et gennembrud. 
 
Vi er godt i gang med foråret, og vi gør efter hver runde i Superligaen status. 
 


JEPPE HØJBJERG
Klub: Esbjerg fB
Født: 30.04.1995
Position: Målmand
Superliga-debut: 28. februar 2016 mod FC København.
Kampe/mål i Superligaen: 15/0
Note: Der er store forventninger til Jeppe Højbjerg på vestkysten. U21-landsholdets målmand har gjort det godt på leje i Fredericia, og nu er han udset til at være ny førstemålmand, mens Martin Dubravka er på vej væk. Højbjerg er en stor kleppert af en keeper, og han kommer med selvtillid, så det ligner en ny stærk målmand til Esbjerg-buret, hvor store navne som Lars Winde og Lukas Hradecky tidligere har huseret. Esbjerg er presset i bunden, hvor Hobro kun er fem point fra vestjyderne, så Højbjerg bliver afgørende for Esbjergs muligheder for overlevelse. Han får en ilddåb i første spillerunde, hvor FC København er modstanderen i nationalarenaen. Med en OL-billet på højkant for Højbjerg, bliver det et meget spændende forår. 

Spilletid i foråret:
19. runde: I startopstillingen. 90 minutter i FCK - Esbjerg 2-1.
20. runde: I startopstillingen. 90 minutter i Esbjerg - Randers 1-0. På Rundens Hold. 
21. runde: I startopstillingen. 90 minutter i Esbjerg - AGF 2-1- På Rundens Hold. 
22. runde: I startopstillingen. 90 minutter i Brøndby - Esbjerg 0-0.
23. runde: I startopstillingen. 90 minutter i Esbjerg - Viborg 1-0. På Rundens Hold
24. runde: I startopstillingen. 90 minutter i FC Nordsjælland - EfB 0-0.
25. runde: I startopstillingen. 90 minutter i EfB - FCM 0-2
26. runde: I startopstillingen. 90 minutter i Hobro - EfB 2-2
27. runde: I startopstillingen. 90 minutter i EfB - OB 0-2
28. runde: I startopstillingen. 90 minutter i SønderjyskE - Esbjerg 0-2.
29. runde: I startopstillingen. 90 minutter i AGF - Esbjerg 5-1.
30. runde: I startopstillingen. 90 minutter i EfB - Brøndby 2-3.
31. runde: I startopstillingen. 90 minutter i AaB - EfB 1-2.
32. runde: I startopstillingen. 90 minutter i EfB - FC København 1-4
33. runde: I startopstillingen. 90 minutter i Randers FC - EfB 3-1
 


ABOUBAKAR KEITA
Klub: FC København
Født: 05.11.1997
Position: Midtbanespiller
Superliga-debut:  13. marts 2016 mod AaB.
Kampe/mål i Superligaen: 2/0
Note: Han skulle egentlig have spillet med U19-holdet, men FC København har trukket manden fra Elfenbenskysten op på førsteholdet. Der er interne forventninger om, at han allerede kan komme til at spille en rolle på holdet – også som starter – i løbet af dette forår, så han bliver meget spændende at følge. Konkurrencen i FCK er naturligvis til at tage at føle på i form af William Kvist og Thomas Delaney på den centrale midtbane, men med Youssef Toutouh skadet i sæsonopstarten, er vejen til spilletid ikke så lang for Keita. Den pasningsstærke ivorianer er kun 18 år, men har pondus og evner som en, der er ældre. Vi ser frem til at følge den uslebne diamant fra kontinentet mod syd. 

Spilletid i foråret:
19. runde: På bænken i hele kampen i FCK - Esbjerg 2-1.
20. runde: Med i truppen, men kom ikke på banen i AGF-FCK 0-0.
21. runde: Indskiftet i 83. minut i FCK - AaB 6-2.
22. runde: På bænken i hele kampen i FCN - FCK 2-0.
23. runde: På bænken i hele kampen i FCK - SønderjyskE 1-0.
24. runde: På bænken i hele kampen i Randers FC - FCK 1-1.
25. runde: På bænken i hele kampen i FC København - Brøndby 2-0
26. runde: På bænken i hele kampen i Viborg FF - FC København 1-1
27. runde: Udeladt af truppen.
28. runde: Udeladt af truppen.
29. runde: På bænken i hele kampen i AaB - FC København 0-2.
30. runde: På bænken i hele kampen i FCK - FCN 2-0.
31. runde: I startopstillingen. Spillede 45 minutter i Hobro - FCK 4-2
32. runde: På bænken i hele kampen i Esbjerg fB - FC København 1-4
33. runde: Udeladt af truppen

Artikler:
Keita imponerer sin træner
 


OLIVER ABILDGAARD
Klub: AaB
Født: 10. juni 1996
Position: Central midtbane
Superliga-debut: 20. juli 2015 mod Esbjerg fB. Scorede i sin debutkamp.
Kampe/mål i Superligaen: 14/1
Note: Som trold ud af en æske kom den 19-årige midtbanespiller Oliver Abildgaard frem på AaB's førstehold, hvor han overraskende startede inde i sæsonens første spillerunde mod Esbjerg fB. Det blev lidt af en blandet debut, hvor han først begik et straffespark, inden han selv udlignede til slutresultatet 1-1. Abildgaard er allerede gået foran Thomas Augustinussen i kampen om spilletid, og han kan meget vel få endnu flere minutter i foråret, fordi han ikke er bange for at levere et stort stykke arbejde, ligesom han har en god teknik. Han har samtidig udviklet et fint hovedspil og står som en spiller, der kan lidt af det hele. Han står bag Kasper Risgård og Rasmus Würtz, ligesom både Rasmus Jönsson og Nicolaj Thomsen kan spille på den centrale midtbane. Men Abildgaard kan meget vel få flere minutter i foråret.

Spilletid i foråret:
19. runde: På bænken i hele kampen i FC Midtjylland - AaB 1-1.
20. runde: På bænken i hele kampen i AaB - OB 0-1
21. runde: På bænken i hele kampen i FCK - AaB 6-2
22. runde: Indskiftet i 79. minut i AaB - AGF 2-2.
23. runde: På bænken i hele kampen i AaB - FCN 1-0.
24. runde: I startopstillingen. 90 minutter i AaB - Hobro 1-0.
25. runde: På bænken i hele kampen AaB - SønderjyskE 1-2
26. runde: På bænken i hele kampen Randers - AaB 0-0
27. runde: På bænken i hele kampen AaB - Brøndby IF 3-0
28. runde: Indskiftet i 86. minut i Viborg FF - AaB 0-2
29. runde: Startede inde og fik 64 minutter i AaB - FC København 0-2
30. runde: På bænken i hele kampen AGF - AaB 2-0
31. runde: På bænken i hele kampen AaB - EfB 1-2
32. runde: I startopstillingen. 74 minutter i kampen AaB - FCM 0-0
33. runde: Indskiftet i det 84. minut i OB - AaB 3-2

Artikler:
LÆS Oliver Abildgaards tanker om forårssæsonen og spilletid i AaB her.
 


MALTHE JOHANSEN
Klub: Brøndby IF
Født: 1. februar 1996
Position: Central forsvar
Superliga-debut: Debut til gode
Kampe/mål i Superligaen: 0/0
Note: Med afgangen af Dario Dumic og skaden til Martin Albrechtsen er der for alvor åbnet en dør for 20-årige Malthe Johansen, der endnu har sin debut i Superligaen til gode. Johansen står bag Daniel Agger, Martin Ørnskov og Jesper Juelsgård i det centrale forsvar, men det er ikke utænkeligt, at han får chancen i foråret, hvis Brøndby render ind i skader og karantæner. Johansen, der tidligere har været udlejet til portugisiske FC Porto, har kontraktudløb til sommer, så han skal vise sig frem fra sin bedste side for at få en ny aftale med Brøndby. Forsvarsspilleren bruger primært sin venstre fod og er god med bolden. Han mangler fortsat erfaring, men det kommer af spilletid, og det bliver interessant at se, om Malthe Johansen i foråret kan få minutter i Superligaen.

Spilletid i foråret:
19. runde: På bænken i hele kampen i Brøndby - Hobro 1-0.
20. runde: På bænken i hele kampen i SønderjyskE - Brøndby 3-1.
21. runde: Udeladt af truppen. Sandsynligvis pga. skade i reserveholdskamp.
22. runde: Ude af truppen på grund af skade.
23. runde: Ude af truppen på grund af skade.
24. runde: På bænken i hele kampen i Brøndby - OB 1-0.
25. runde: Udeladt af truppen.
26. runde: Udeladt af truppen.
27. runde: Udeladt af truppen.
28. runde: Udeladt af truppen.
29. runde: På bænken i hele kampen i Randers FC - Brøndby IF 0-2
30. runde: På bænken i hele kampen EfB - Brøndby IF 2-3
31. runde: Udeladt af truppen
32. runde: På bænken i hele kampen i Hobro - Brøndby IF 0-2
33. runde: Udeladt af truppen
 
 


EMRE MOR
Klub: FC Nordsjælland
Født: 24 juni 1997
Position: Angriber
Superliga-debut: 28. november 2015 mod Randers FC.
Kampe/mål i Superligaen: 13/2
Note: Der har efterhånden været sagt og skrevet meget om den 18-årige offensivspiller Emre Mor fra FC Nordsjælland, der i november fik sin debut for FC Nordsjælland, efter han fik ophævet sin kontrakt med Lyngby i sidste sæson. Angriberen, der har valgt at stille op for det tyrkiske landshold, skulle han blive indkaldt, har vist lovende takter i sine to kampe for FCN, hvor han var flyvende i de første 20 minutter mod Brøndby. Nu skal han vise, at han kan tage endnu et skridt i karrieren, og den driblestærke FCN-spiller kan forvente indhop i løbet af foråret, hvis han klør på til træning. Emre Mor er en teknisk stærk spiller, der er topscorer i U19-ligaen, og aktuelt ligner en spiller, der om kort tid for alvor kan gøre en forskel i Superligaen.

Spilletid i foråret:
19. runde: Startede inde, scorede og fik 72 minutter i Viborg - FCN 1-1.
20. runde: Startede inde og fik 65 minutter i FC Nordsjælland - FC Midtjylland 2-1.
21. runde: Startede inde og fik 67 minutter i OB - FC Nordsjælland 3-1.
22. runde: Startede inde og scorede og fik 79 minutter i FCN - FCK 2-0.
23. runde: Startede inde og spillede hele kampen i AaB - FCN 1-0.
24. runde: I startopstillingen. 90 minutter i FCN - EfB 0-0.
25. runde: I startopstillingen. 82 minutter i FCN - Hobro 2-1.
26. runde: I startopstillingen. 90 minutter i SønderjyskE - FCN 3-1.
27. runde: I startopstillingen. 80 minutter i FCN - Randers FC 2-2. Udvist.
28. runde: I karantæne.
29. runde: I startopstillingen og spillede hele kampen i FC Nordsjælland - OB 0-1.
30. runde: I startopstillingen. 90 minutter i FCK - FCN 2-0.
31. runde: Udeladt af truppen.
32. runde: Udeladt af truppen.
33. runde: Udeladt af truppen
 
Artikler:
Hjulmand: Emre Mor er et ekstraordinært talent
Hele fortællingen om Emre Mor

Få seneste aktivitet fra Twitter om Superligaen: