De danske mestre bekræfter tilgang af dansk landsholdsspiller
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

De danske mestre bekræfter tilgang af dansk landsholdsspiller

FC Midtjylland har ganske som ventet hentet Kian Hansen i franske Nantes. Det bekræfter klubben på deres hjemmeside.

Rygterne har være oppe i den seneste uge, at Kian Hansen var på vej tilbage til Danmark, hvor de nykårede danske mestre FC Midtjylland stod klar med en kontrakt. Dette rygte har nu holdt ved, og mandag har FC Midtjylland bekræftet tilgangen af den danske landsholdsspiller. 

Den tidligere Esbjerg-back er hentet på en fire-årig kontrakt, og har tidligere spillet i FC Midtjyllands samarbejdsklub, Grinsted. 

Kian Hansen er midtjydernes anden sommer-tilgang. Forleden dag hentede de også den østrigske landsholdsspiller, Daniel Royer. 

Den nu tidligere Nantes-spiller har fået tildelt nummer to af klubben.