Dansk interesse for Malmö-forsvarsspiller
Illustration
Superliga

Dansk interesse for Malmö-forsvarsspiller

Malmö FF's Jasmin Sudic nærmer sig et exit i sin svenske klub, og der er interesse fra flere lande. Deriblandt Danmark.

Jasmin Sudic har ikke spillet fodbold i næsten et år, siden han i juni 2013 pådrog sig en korsbåndsskade for tredje gang i sin karriere. Nu ser det ud til, at Sudic' tid i den svenske klub, Malmö FF, lakker mod enden.

Sudic var i forrige sæson udlejet til Mjällby AIF, og klubben meldes også interesseret i det tidligere svenske stortalent, der i 2009 brød igennem i Malmö FF. Siden har flere skader sat sit præg på Sudic' videre karriere, og nu kan fremtiden altså ligge i flere lande, hvor der er interesserede klubber.

- Der findes interesse fra Norge, Danmark, Polen og Sverige, og der er forhandlinger i gang. Vi får at se, hvilken klub det bliver, siger Sudic til Kvällsposten.

Sudic fortæller desuden, at han forventer en permanent aftale denne gang frem for en udlejning, som det skete i Mjällby.

- Der bliver ingen udlejning, da jeg forlader Malmö helt. Det er i hvert fald min intention, lyder det videre.

Jasmin Sudic har optrådt for flere svenske ungdomslandshold. Han har spillet i alt 33 kampe for Malmö FF. I Mjällby nåede han 11 optrædender, før en skade tvang ham ud på sidelinjen.