Curth: Fantastisk at blive oppe
Polfoto/NICOLAI TOBIAS
Superliga

Curth: Fantastisk at blive oppe

Viborg FF sikrede sig en ny sæson i Superligaen med sejren over AGF, og det glæder Viborg-spillerne.

Viborg FF kan ikke længere rykke ud af Superligaen. 

Med 2-1 sejren over AGF fredag aften er klubben 22 point foran Hobro under stregen, der kun har 21 tilbage at spille for. 

Det glædede naturligvis Viborg-spillerne efter kampen. 

- Nu er vi sikret overlevelse, og det er fantastisk. Det var vores mål inden sæsonen, og at vi har nået det allerede nu, det er fantastisk, siger Jeppe Curth til TV3 Sport efter kampen.

Også Curths holdkammerat Jonas Kamper var glad efter kampen.

- Vi er meget lettede over at have sikret os endnu en sæson i Superligaen, så vi er meget tilfredse, lød det fra Kamper.