Brøndbys redning slog rekord
Illustration
Superliga

Brøndbys redning slog rekord

Kampen mellem AC Horsens og Brøndby sugede masser af tv-seere til sig.

Interessen frem mod Superligaens sidste spillerunde har været massiv - overvejende på grund af den vanvittigt spændende nedrykningsfinale mellem AC Horsens og Brøndby IF.

Og interessen omkring nedrykningskampen varede ved hele vejen gennem de godt og vel 90 minutter, der sluttede med en overtidsscoring af Brøndby og dermed nedrykning til AC Horsens.

Der var nemlig 398.000 tv-seere til kampen, der blev sendt på 3+. Det gør kampen til den fjerde mest sete kampe på tv-kanalen nogensinde, skriver Mediawatch.

Den mest sete kamp på 3+ ligger tilbage i 2009, da FC København - Brøndby IF blev set af 489.000 seere.

Brøndby har ligegyldigt placeringen i ligaen i årevis været et sikkert trækplaster for tv-kanalerne, og TV3's sportschef Peter Nørrelund er da også ganske godt tilfreds med, at Brøndby er at finde i Superligaen i næste sæson. 

- Det betyder meget. Brøndby er den klub, der har flest seere. Over de seneste fem sæsoner har de haft ti seere hver gang FCK har haft ni og de øvrige klubber syv seere. Derudover sikrer det, at ligaen fortsat kan byde på tre arvefjendeopgør mellem FCK og Brøndby og endelig har alle ligaer brug for trækdyr og går Brøndby sammen med FCK. forrest, Peter Nørrelund til Mediawatch.

De mange seere til nedrykningskampen mandag skal ses i lyset af, at der på samme tid var fuld runde i ligaens sidste spillerunde, hvor fire andre kampe blev live-transmitteret på andre tv-kanaler.