Brøndbyfans: Vilfort bedste spiller
Illustration
Superliga

Brøndbyfans: Vilfort bedste spiller

Brøndbyfans kårer Kim Vilfort til den bedste Brøndbyspiller gennem tiderne.

Den 3. december i år kunne Brøndby IF fejre sin 50 års fødelsdag. I forbindelse med jubilæet bad Brøndby IF's hovedsponsor, Bet25, de blå-gule fans om at vælge den bedste Brøndbyspiller igennem tiderne. Næsten en tredjedel af stemmerne tilfaldt den nu 52-årige europamester, der fortsat er aktiv i Brøndby IF som chef for talentsatsningen Masterclass.

Kim Vilfort vandt syv danske mesterskaber og tre pokaltitler med Brøndby IF, som han repræsenterede 470 gange på grønsværen, efter at han kom til klubben i 1986. Det er langtfra den eneste hæder som er tilfaldet Kim Vilfort. I 1991 blev han Årets Fodboldspiller i Danmark, samme år fik han også dén titel i Brøndby IF, og i 2014 blev han valgt til Århundredets Spiller i dansk fodbold.

Brøndbys bedste gennem tiderne

  1. Kim Vilfort – 28,6 %
  2. Michael Laudrup – 23,5 %
  3. Peter Schmeichel – 13,5 %
  4. Daniel Agger – 11,7 %
  5. Ebbe Sand – 10,7 %
  6. Per Nielsen – 6,9 %
  7. Uche Okechukwu – 1,4 %
  8. Dan Eggen – 1,2 %
  9. Johan Elmander – 1 %
  10. Morten Wieghorst – 0,9 %
  11. John “Faxe” Jensen – 0,6 %