Brøndby tester ny venstre back
Foto: Brøndby IF
Superliga

Brøndby tester ny venstre back

Helsingør-back er på prøve i Brøndby i denne uge.

Der søges stadig efter en ny venstre back i Brøndby IF.

Klubben kunne mandag oplyse, at Alejandro Cavanna er blevet sendt hjem uden en kontrakt, efter han søndag var med i klubbens testkamp mod Roskilde KFUM.

Godt nok meldes Brøndby tæt på den 24-årige tyske back Janek Sternberg, der kommer fra Werder Bremen og blot har et halvt år igen af sin aftale med den tyske klub, men klubben leder stadig efter muligheder på venstre back.

Således skriver Brøndby på sin hjemmeside, at klubben i denne uge tester venstrebacken Nicholas Marfelt fra FC Helsingør.

- Januar er den perfekte tid på året til at have en spiller til gæstetræning, og vi er glade for, at FC Helsingør vil give os og Nicholas muligheden for at lære hinanden lidt bedre at kende, siger sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside.

Marfelt, 22 år, træner med i en uge. Som udgangspunkt virker prøvetræningen ikke til at være med henblik på en overgang lige nu, men mere et ønske fra Brøndbys side om at se nærmere på den 22-årige Nicholas Marfelt.