Brøndby-svingdøren: Fem formænd på fire år
Foto: Lars Poulsen / Polfoto
Superliga

Brøndby-svingdøren: Fem formænd på fire år

Få det hurtige overblik over Brøndbys mange udskiftninger på formandsposten.

Når Brøndby 13. april har afsluttet den ordinære generalforsamling vil den femte bestyrelsesformand på mindre end fire år være fundet. 
 
Der står klart efter at Jan Bech Andersen tirsdag har meddelt, at han træder tilbage som formand som følge den af den store negative fokus, der har været omkring hans person i de seneste uger. 
 
Bech Andersen blev genstand for stor fokus, da det kom frem,at han via en falsk profil på et debat-fora for Brøndbys-fans havde skrevet yderst negative ting om blandt andre træner Thomas Frank, der kort tid efter opsagde sin stilling. 
 
Tipsbladet.dk lister her kort rækken af formænd i Brøndby IF siden 2012.
 
Per Bjerregaard: 
Klubikonet, som tilbage i 1973 første gang blev formand i Brøndby og siden opbyggede det fundament, der siden skulle gøre klubben til en magtfaktor i dansk fodbold.
I 1986 gjorde han Brøndby IF til den første danske klub med fuldtidsprofessionel spillere og året efter børsnoterede han klubben.
Ud over posten som formand var Bjerregaard også i perioder direktør i klubben. 
Per Bjerregaards seneste periode som bestyrelsesformand løb fra 2008 til 2012, hvor han i juli  valgte at træde tilbage med øjeblikkelig virkning efter en periode med sportslig og økonomisk nedtur og en voksende kritik af hans person og evner som leder. 
 
 2012-2013 Sten Lerche
Klubmanden, der har været med i og omkring klubben i mere næste 40 år satte sig i stolen efter Per Bjerregaards afgang. 
Opgaven var at få genoprettet en klub, der var tæt på ruiner, ikke svingede på banen og i den grad manglende penge. En konkurs truede i den grad Brøndby IF i denne periode. Sten Lerche fortsat været medlem af bestyrelsen udpeget af  Brøndbyernes Idrætsforening.
 
 2013-2014 Aldo Petersen
Finansmanden, der med en fortid som investor i FC København, trådte ind af døren i Brøndby som økonomisk redningsmand i juni 2013. I hvert fald sørgede Aldo Petersen for, at der blev fundet ny kapital og at den truende konkurs blev afværget. 
Aldo Petersen sørgede i sin tid for ansættelserne af blandt andre Per Rud som sportschef og Thomas Frank som træner. 
 
2013-2014 Jan Bech Andersen 
Nærmest som ud af det blå præsenterede Brøndby IF pludselig Jan Bech Andersen som storinvestor i Brøndby IF. Shipping-manden med en forti8d som blandt andet dansk divisionsspiller og taxa-chauffør stod klar med i første omgang 65 millioner kroner, som han af egen lomme investerede i fodboldklubben.
Han første engagement i Brøndby IF blev præsenteret første gang i efteråret 2013 – foråret efter var kom flere millioner til og han valgte selv at sætte sig i formandssædet og stille sit eget hold i bestyrelsen.
 
Jesper Eigen Møller:
Trådte ind i bestyrelsen sammen med Jan Bech Andersen. Har en fortid som direktør i blandt andet Toms Gruppen og er nuværende Director of Executive Services i AS3, der er specialiserede i individuelle rådgivningsforløb til direktører og topledere.
Er indstillet som ny formand af bestyrelsen i forhold til den ordinære genrealforsamling i Brøndby IF 13. april.