Brøndby holder Rashini ude i resten af efteråret
Illustration
Superliga

Brøndby holder Rashini ude i resten af efteråret

Brøndbys Elba Rashani kommer ikke i spil Brøndbys sidste kampe inden vinterpausen på grund af en lyskeskade, han døjer med.

Elba Rashani må se til fra sidelinjen i Brøndbys sidste Superliga-kampe, inden vintepausen melder sin ankomst. 

Det slår Thomas Frank fast, og han afslører, at det skyldes lyskeproblemer. Frank håber derfor på, at Rashani med en god pause, kan blive helt klar til når foråret sparkes i gang. 

- Rent fysisk har de seneste måneder været lidt op og ned for Elba, men på trods af tilbagevendende lyskeproblemer, har han vist stor holdånd og ofret sig for holdet. Det har blandt andet betydet, at han har manglet de sidste 5-10 % overskud i kampe og træninger. Det er ikke holdbart på den lange bane, så selv om han i princippet godt kan spille, vælger vi at trække ham fra de sidste tre kampe og give ham ro, siger Thomas Frank til klubbens officielle hjemmeside og fortsætter:

- Der er blevet lagt en plan for det videre forløb, som Elba og sundhedsteamet allerede har sat i gang, og håbet er, at han vil være helt klar til at få en god opstart i begyndelsen af 2015.