Brøndby har Danmarks bedste græstæppe
Foto: Getty Images
Superliga

Brøndby har Danmarks bedste græstæppe

Brøndbys græstæppe er blevet kåret til det bedste i Superligaen.

Brøndby anlagde sidste sommer et nyt græstæppe - og det har nu båret frugt. 

Hvert år kårer Spillerforeningen gennem Superligaens 14 anførere den bedste bane i Superligaen - og den titel er nu tilfaldet Brøndby. 

Det skriver klubben på sin hjemmeside. 

- Det er selvfølgelig et skulderklap, vi er glade for, og det viser, at vi tog den helt rigtige beslutning sidste sommer med den type bane, vi valgte at anlægge, fortæller groundsman i Brøndby, Chris Hague. 

Om prisen fortæller sportsdirektør, Troels Bech. 

- Deres arbejde taler, med den flotte kåring til Alka Superligaens bedste bane, for sig selv, slutter han. 

Taberen blev Right to Dream Park hos FC Nordsjælland, mens Ceres Park tog andenpladsen.