Bo Henriksen: Nu vil vi gerne vinde
Superliga

Bo Henriksen: Nu vil vi gerne vinde

Bo Henriksen går ikke på kompromis med, hvad østjyderne agter at gøre fremover: vinde fodboldkampe i stedet for at spille uafgjort.

AC Horsens spillede i dag 1-1 mod SønderjyskE på CASA Arena, der forleden husede Bruce Springsteen. 

Apropos Springsteen, der er et vaskeægte rocksymbol, er det heller ikke, fordi Bo Henriksen ikke udstråler

Rock'n'roll

. TV3 Sport spurgte træneren, hvad han syntes om østjydernes indsats mod SønderjyskE.

- Jeg er tilfreds med den måde, vi går ind til kampen på. Vi bliver lidt for passive specielt i begyndelsen af anden halvleg. Vi gør, hvad vi skal, men vi giver lidt for mange bolde væk. Jeg er tilfreds med spillerne og den taktiske disposition, vi gik ind til kampen med. Det var fedt at spille den første kamp på hjemmebane, og forhåbentlig kan vi komme til at vinde den næste kamp. Vi bliver irriterende at møde for alle mandskaber, og vi kan godt se, vores dødbolde kommer til at blive noget, man kommer til at se mere til, smiler Bo Henriksen. 

Netop dødbolde er situationer, hvor Sanneh fra Den gule fare har scoret to gange i to Superliga-kampe. Og han er modbydelig på dødbolde, siger Bo Henriksen.

- Sanneh er modbydelig på dødbolde, fordi man ikke kan holde ham, fordi han er så stærk. 

Horsens møder i næste runde et andet mandskab, der normalt bærer gule dragter: Brøndby IF. Opgøret spilles på Brøndby Stadion.