Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen glæder sig over OB-kamp: Vi var overlegne

Selv om AC Horsens kun fik 0-0 hjemme mod OB, er manager Bo Henriksen godt tilfreds med kampens forløb. Det var næsten sværere at undgå at vinde med alle de chancer, mener han.

Det kommer ikke ligefrem som noget nyt, især ikke for OB-fans, men søndagens kamp i Horsens satte en tyk streg under, at Sten Grytebust er en fremragende Superliga-målmand. Igen i går var han point værd for sit hold.

Det var først og fremmest ham, som nedtakten efter AC Horsens-OB handlede om, for den norske keeper diskede op med en række redninger, der holdt fynboerne inde i kampen. Efterfølgende er Horsens-manager Bo Henriksen også forundret over, hvordan hans hold kunne undgå at vinde.

Til gengæld er Henriksen godt tilfreds med, at hans hold skabte chancerne i første omgang.

- Jeg kan glæde mig over, at vi på det her niveau kan være så overlegne. Som træner arbejder jeg på at sandsynliggøre, at vi kan vinde. Det lykkedes mod OB, og det var vel nærmest mere umuligt ikke at vinde, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

Ifølge den officielle statistik på superliga.dk havde Horsens i alt 23 afslutninger søndag eftermiddag, hvoraf 11 var inden for målrammen. Sten Grytebust havde med andre ord en travl dag.

Dataanalytikerne bag Twitter-profilen Tap In Fodbold beregnede efter kampen, at Horsens' forventede antal mål baseret på antallet og størrelsen af chancerne var 4,78. Altså normalt ville man forvente, at et hold med de chancer, som Horsens skabte, ville score mellem fire og fem gange.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.