BIF-træner storroser ung matchvinder
Illustration
Superliga

BIF-træner storroser ung matchvinder

Andrew Hjulsager har et kæmpe potentiale, lyder det rosende fra Brøndby-træneren Thomas Frank.

Han scorede i sin Superliga-debut tilbage i sæsonpremieren mod FC Vestsjælland og blev i starten af 2014 kåret til årets U19-talent af DBU. I går beviste Brøndbys Andrew Hjulsager igen sit store potentiale, da han blev matchvinder i 2-1-sejren over AGF i Aarhus.

Nu får han store roser med på vejen af Brøndby-træneren Thomas Frank, der gav ham chancen i klubben ved sin ansættelse tilbage i sommer.

- Det er en fornøjelse at få lov at arbejde sammen med ham. Han er super stærk, og jeg er sikker på han bliver bedre. Vi har kun set toppen af isbjerget. Andrew Hjulsager er en fantastisk fodboldspiller, og jeg har troet på ham fra første dag, siger BIF-træneren til ritzau.

Gårsdagens scoring var den fjerde af slagsen i denne Superliga-sæson for 19-årige Hjulsager.